Hop til hovedindholdet

Cykelglæden

Aktuelle arrangementer

Der er ikke nogen tilgængelige arrangementer i øjeblikket.

Om Cykelglæden


En cykelklub i Nordjylland

Cykelglæden - For Alle

Vi er en cykelklub – som blev stiftet 26. januar i 2019 – og vores klublokaler er placeret på Voerbjergvej 40 i Nørresundby - ganske kort afstand fra kulturbroen over Limfjorden.

Historie

På trods af den meget vanskelige Corona-situation har vi på 4 år formået at banke klubben op på imponerende 204 medlemmer – ikke mindst fordi vi prioriterer det sociale meget højt.

Klubben har i landevejssæsonen mange hold på landevejen og i vintersæsonen køres MTB og Gravel.

Vores klublokaler rummer også en Indoor Bikesal hvor vi kører spinning hele året.

Vi glæder os over at klubben bare vokser og vokser, fordi det giver os så mange flere muligheder for at cykle sammen, så vi nu i landevejssæsonen cykler med 4 faste hold 2 gange om ugen - og om lørdagen/søndagen er der mulighed for at køre en kortere (ca. 2 timer) eller en længere (ca. 4 timer) - ligesom vi har etableret et "Kædehold" - hvor alle er velkomne.

Her køres der helt efter deltagernes færdigheder, der køres med større afstand, lavere hastighed, og man kan være med på alle slags cykler - også elektriske.

Der er Kaptajner på alle hold - der sørger for - at alle får en god tur - og fælles for alle holdene er - at vi selvfølgelig overholder færdselsreglerne - og at vi kører samlet ud og kommer samlet hjem.

Cykelhjelm ER også obligatorisk!

Alle klubbens medlemmer er med til at skabe glæde og aktiviteter, som beriger os og er med til at skabe god stemning i klubben.

Vision og mission

Visionen var/er at skabe en cykelklub, hvor der er plads til alle, der har lyst til at dyrke cykelmotion – på den ene eller anden måde (eller alle) – og som samtidig nyder det sociale i en klub, hvor cykelglæden er langt vigtigere end gennemsnitshastighed og WATT målinger.

En social, hyggelig – men også seriøs cykelklub.

Vi udbyder og hjælper alle, der måtte have lyst til at starte op med cykling - som en sjov og givende motion.

I Cykelglædens lokaler finder du kaffe på kanden, vi har Indoor bike sal, cykelværksted og altid hjælpsomme klubkammerater.

Uanset om man cykler 36 km/t i snit, eller 20, om man kun kan være med på en el-cykel, eller man skal bruge et par minutter ekstra op ad bakken, så er man altid velkommen til at cykle med.

Holdene kører samlet ud – og kommer samlet hjem igen.

Indoor bike sal

Vores klublokaler rummer, som nævnt ovenfor, også en Indoor bike sal.

Det startede egentlig med, at man jo i de lange, kolde og mørke vintermåneder – virkelig savner at komme på landevejen, men ofte er det jo forbundet med stor risiko, at tage på tur på de tynde hjul netop der.

Derfor etablerede vi et fantastisk område i vores klublokaler, hvor vi har 31 spinningscykler til rådighed - og kører vores timer med Intelligent Cycling.

I vintersæsonen har vi spinningshold alle dage – undtagen fredag – og selvfølgelig med instruktører, der guider folk igennem træningen.

Om sommeren køres der hold 2-3 dage om ugen.

Kontaktoplysninger


Cykelglæden
Voerbjergvej 40X
9400 Nørresundby

Telefonnummer: +45 22100027
E-mail: cykelglaeden@gmail.com
Hjemmeside: www.cykelglaeden.dk/